Ung mand dømt for knivdrab

8. marts 2019 13:53 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Retten i Glostrup har fredag idømt en 23-årig mand 12 års fængsel for et drab begået den 30. oktober 2018. Her blev en 28-årig mand dræbt med kniv i sin lejlighed på Søborg Torv.

Del:

En 23-årig mand er fredag formiddag blevet idømt 12 års fængsel ved Retten i Glostrup for et drab begået den 30. oktober 2018. Her blev en 28-årig mand dræbt med kniv i sin lejlighed på Søborg Torv.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Den dømte 23-årige blev anholdt samme dag som drabet blev begået og blev dagen efter varetægtsfængslet. Det har han været frem til dommen – og vil efterfølgende blive overført til afsoning.

De 23-årige erkendte drabet og derfor er blevet ført som en tilståelsessag.

– Udgangspunktet for drab er 12 års fængsel og jeg er derfor tilfreds med at retten har fulgt min påstand i denne meget alvorlig sag, siger senioranklager Peter Rask.

Den 23-årige udbad sig betænkningstid i forhold til om dommen skal ankes.

Livløs person

Københavns Vestegns Politi modtog anmeldelse den 30. oktober klokken 10.34 om fund af en livløs person i en opgang på Søborg Torv i Søborg.

Da politi og ambulance kort efter nåede frem til stedet, kunne det konstateres at der var tale om en mand ramt af knivstik. Kort efter blev manden erklæret død.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu