ANNONCE

Ung mand dræbt mod tog

12. juli 2020 11:32 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En ung mand blev natten til søndag dræbt, da han blev ramt af et tog.

Ung mand dræbt mod tog
En ung mand blev dræbt sent lørdag aften. Foto: Øxenholt Foto

En lokomotivfører har formentlig fået sig en traumatisk oplevelse, da toget, han førte, pludselig ramte en 25-årig mand på en strækning ved Brabrand vest for Aarhus.

Østjyllands Politi skrev sent lørdag aften på Twitter, at der var indstillet togdrift på stedet.

Lidt over midnat kunne politiet så følge op og bekræfte, at der var sket alvorlig ulykke.

Den 25-årige mand var blevet dræbt ved påkørslen.

Togdriften kunne da genoptages.

Fakta

Søg hjælp

2254 mænd og 792 kvinder valgte i årene fra og med 2010 til og med 2014 at tage deres eget liv. Det er godt 600 selvmord om året.

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

 

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu