Ung mand i livsfare efter ulykke

25. september 2017 16:51 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

En 21-årig mand meldes i kritisk tilstand. Han har været indlagt efter han blev kvæstet ved en ulykke lørdag aften.

Ung mand i livsfare efter ulykke
Ulykken skete lørdag aften på Sæbyvej ved Sæby på det vestlige Sjælland. Foto: Google Maps

En 21-årig mand fra Ruds Vedby svæver mellem liv og død efter han kom til skade ved en alvorlig motorcykelulykke lørdag aften. Det skriver TV Øst.

Omkring klokken 19.35 kom han kørende på en motorcykel på Sæbyvej ved Sæby på Sjælland, da han i en kurve mistede kontrollen over motorcyklen og endte med at køre af vejen og ramme ind i noget buskads.

Ved ulykken fik han alvorlige hovedskader, og mandag lyder meldingen fra Rigshospitalet, hvor han er blevet indlagt, at hans tilstand er blevet forværret.

Martin Bjerregaard, kommunikationsmedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, oplyser til TV ØST, at meldingen mandag er, at han er kritisk syg – og at det betyder, at han er i livsfare.

En bilinspektør undersøgte uheldsstedet søndag.

Den 21-årige har ifølge politiet ikke noget motorcykelkørekort.

 

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu