Ung mand kunne ikke løbe fra politiet

13. februar 2020 13:26 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det kostede ham en række sigtelser for lovbrud.

Ung mand kunne ikke løbe fra politiet
Betjenten var for hurtig. Genrefoto: Elo Christoffersen.

En 28-årig mand blev onsdag aften løbet op af en politibetjent, hvilket i sidste ende kostede ham en lang række sigtelser. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten for kredsen.

En betjent på patrulje mødte den 28-årige mand onsdag aften på Hobrovej i Randers. Betjenten mente, at føreren af bilen kørte usikkert, og han gjorde derfor signal til, at bilen skulle standse. Det gjorde den ikke.

Artiklen fortsætter under videoen. 

Istedet forsøgte bilen at køre fra politiet, hvilket ikke gik særlig godt, da vejen, bilen kørte på, til sidst endte blindt. Derfor forsøgte føreren af bilen at stikke af fra politiet, hvilket heller ikke gik særlig godt.

Bilisten løb, og betjenten fulgte efter, og efter 500 meter blev manden anholdt, lagt i håndjern og efterfølgende sigtet for lidt af hvert.

Ifølge politiet var den unge mand først og fremmest for påvirket til at køre bil. Da man derudover fandt flere ulovlige stoffer i hans bil, lød den endelige liste som følger:

• Narkokørsel
• Spritkørsel
• Besiddelse af ulovlige piller
• Besiddelse af kokain
• Besiddelse af hash
• Ikke af efterkomme politiets anvisninger
• Syv gange at have undladt at bruge blinklyset
• Kørsel med tågelys i klart vejr

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu