ANNONCE

Ung mand skød op i luften

19. maj 2020 22:54 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

På åben gade gik en 25-årig mand formentlig og skød med pistol. Givet var det løse skud.

En 25-årig mand er tirsdag blevet anholdt, fordi flere vidner kunne sætte ham i forbindelse med en række uhyggelige hændelser i det vestlige Aarhus. Flere har hørt brag i området omkring Inger Christensens Gade, der er en central gade i den nye infrastruktur i Gellerup.

Samtidig har en anden person set en mand gå rundt med en pistol i lommen, kunne politiet tidligere afsløre. Den første anmeldelse kom klokken 11.41. Ikke længe efter ankommer Østjyllands Politi til stedet.

Vidner lykkes med at udpege den 25-årige, der ganske udramatisk bliver anholdt. Han har i øvrigt ikke noget våben på sig, så det måtte politiet altså lede efter. Det er uvist, om pistolen er fundet.

Dog oplyste politiet tidligt tirsdag aften på Twitter, at der efter alt at dømme er tale om, at der er blevet affyret såkaldt løse skud. De knalder som et almindeligt skud, men der affyres ikke noget.

Politiet efterforskede i lang tid i området og ledte blandt andet efter pistol.

Sent tirsdag aften oplyser vagtchef Lars Bisgaard fra Østjyllands Politi til Newsbreak.dk, at den unge mand stadig er anholdt, og politiet vurderer stadig, om manden skal fremstilles i et grundlovsforhør.

– Vi melder ud, når vi ved noget, siger han.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu