Ung mand smækkede med døren det helt forkerte sted

12. december 2018 19:23 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det førte til én sigtelse blandt mange.

Ung mand smækkede med døren det helt forkerte sted
Den unge mand blev sigtet for hele fire forseelser. Arkivfoto: Elo Christoffersen.

En 23-årig mand blev tirsdag sigtet for en række lovovertrædelser af Nordjyllands Politi, blandt andet for at udøve vold mod tjenestemand i funktion. Det skete efter at den unge mænd havde afgivet en promilletest på 1,2, hvilket fik ham til at smække med døren på politibilen. Døren ramte en betjent på benet, og den unge mand fik nok en sigtelse på halsen.

Nordjyllands Politi skriver i kredsens døgnrapport, at episoden fandt sted på Nørre Uttrup Torv, i Nørresundby, hvor sigtedes bil var blevet stoppet, fordi man fra politiets side skulle finde ud af, om den havde forbindelse til en sag om hærværk.

Da den unge mand virkede påvirket, blev han testet, og han blev derfor sigtet for både sprit- og narkokørsel, som nævnt vold mod en betjent og i øvrigt også for at have en ulovlig kniv i bilen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu