Ung mand styrtede i døden fra tagterrasse

8. september 2017 16:22 | Af: Matias Mortensen, mm@newsbreak.dk

Politiet kan nu udelukke, at der var tale om en forbrydelse, da en 19-årig mand onsdag døde efter et fald fra fjerde sals højde i Aalborg.

Ung mand styrtede i døden fra tagterrasse
Dødsfaldet skete ved denne ejendom på Vesterbro i Aalborg. Foto: Scanpix
Del:

Onsdag mistede en ung mand livet, efter han var faldet ned på gaden fra fjerde sal i en ejendom på Vesterbro i Aalborg. Forbipasserende forsøgte at yde livreddende førstehjælp på den unge mand, man hans liv stod ikke til redde, og han blev erklæret død på hospitalet kort tid efter.

Nu har Nordjyllands Politi afsluttet sin undersøgelse om sagen, skriver TV2 Nord. I første omgang kun e politiet ikke udelukke, at der kunne ligge en forbrydelse bag, men det er nu slået fast, at der var tale om en tragisk hændelse.

Politiet oplyser derudover, at den dræbte er en 19-årig mand, der er norsk statsborger. Mandens familie er underrettet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu