Ung mands bil fundet efterladt: Politiet leder efter ham

14. august 2018 21:54 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Den unge mand forsvandt lørdag.

Ung mands bil fundet efterladt: Politiet leder efter ham
Hunde indgår i eftersøgningsarbejdet. Arkivfoto.

Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi leder efter en ung mand, der forsvandt fra sit hjem lørdag. Det skriver flere medier, herunder B.T. og TV Øst. 

Manden forsvandt i sin bil, og den bil har en patrulje fundet på Farø Rasteplads, skriver TV Øst. 

B.T. skriver, at man leder efter manden med hunde og en drone. Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få kontakt til politiet for en kommentar.

Sikkert er det, at politiet frygter, hvad der kan ske, eller er sket, med den unge mand.

– Vi ved i hvert fald, han er kørt hjemmefra i nedtrykt tilstand, siger vagtchef ved Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi, Jan Nielsen, til B.T. 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu