Ungarer snuppet ved grænsen med 120.000 piller

23. august 2019 22:50 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Pillerne var gemt i en skjult rum.

Ungarer snuppet ved grænsen med 120.000 piller
En ungarsk mand er taget ved grænsen til Tyskland. Med 120.000 piller. Arkivfoto: Colourbox.
Del:

En 36-årig ungarsk mand er anholdt og sigtet for forsøg på at smugle 120.000 rivotril-tabletter ind i Danmark.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Et tæt samarbejde mellem Toldstyrelsen og Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) i Politi- og Toldgruppen (PT-gruppen) ved den dansk-tyske grænse har ført til en betydelig fangst på narkoområdet.

En 36-årig ungarsk statsborger blev anholdt på fersk gerning ved grænsen, mens han forsøgte at smugle 120.000 rivotril-tabletter ind i Danmark.

Rivotril er et smertestillende middel, der blandt andet bruges til behandling af epilepsi.

Ved en fælles politi- og toldkontrol ved grænseovergangen i Frøslev onsdag aften fattede en toldfunktionær mistanke til en VW Caddy med ungarnske nummerplader, som var på vej ind i Danmark.

Skjult rum

Efterfølgende blev bilen bragt ind til nærmere kontrol, hvor det stod klart, at der var 22 kasser med rivotril gemt i et skjult rum i varebilen.

Den 36-årige mand, der var fører af bilen, blev anholdt af betjente fra UKA Vest og sigtet for forsøg på indsmugling af tabletterne.

Artiklen fortsætter under videoen

Manden blev ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg torsdag varetægtsfængslet i fire uger.

Den 36-årige erkender og har ikke kæret varetægtsfængslingen.

“Syd- og Sønderjyllands Politi har på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer til sagen”, slutter pressemeddelelsen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu