ANNONCE

Unge i slagsmål med bat og knive

23. maj 2020 09:43 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Politiet anholdt tre. De er løsladt igen.

Fredag aften røg to grupper unge i totterne på hinanden – og ikke blot med de bare næver.

Politiet fandt flere våben.

Sydøstjyllands Politi modtog fredag klokken 21.28 melding om sammenstødet, der skete på Låsbygade i Kolding.

– Det var mellem to lokale grupperinger, siger Jørn Bystrup, vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

De to grupperinger udspringer ifølge vagtchefen fra Skovparken.

En eller anden form for uenighed, der startede med råb og skrig efter hinanden, fik altså de to grupper til at gribe til våben.

– Der blev brugt bat, hamre, slag- og stikvåben, siger Bystrup.

En person blev kørt til skadestuen med snitsår.

– Vi har anholdt tre, siger Jørn Bystrup.

De tre er løsladt efter afhøring – og der er på nuværende tidspunkt ingen sigtelser i sagen.

ANNONCE

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu