ANNONCE
Det er ikke ukendt fakta, at der er mange bilister, der har problemer med kun at koncentrere sig om at køre bil. Det kunne enten være ved at kigge for meget på mobilen, pille ved gps’en eller noget helt tredje.
Det har politiet i landets politikredse fokuseret på i uge 38, hvor der har været en landsdækkende indsats.
Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Fra mandag den 16. september til søndag den 22. september har politiet landet over holdt godt øje med bilister, der har været uopmærksomme i trafikken.
Artiklen fortsætter efter videoen
Omkring 2000 bilister blev stoppet, mens næsten 900 måtte bøde for deres uopmærksomhed.
578 bilister benyttede sig af håndholdt telefonudstyr, 85 bilister brugte ikke sikkerhedsselen, mens 49 bilister kørte frem for rødt/ gult lys.
Ifølge Rigspolitiet er uopmærksomhed blandt de hyppigste faktorer i uheld. I en tredjedel af alle trafikulykke er uopmærksomhed faktisk medvirkende.
Formålet med indsatsen er derfor at nedbringe det, der distraherer bilisterne. Det vil forhåbentlig resultere i færre uheld.
Indsatsen støtter også Rådet for Sikker Trafiks kampagne om at køre bil, når du kører bil.
I galleriet kan du læse gode råd til at undgå uopmærksomhed i trafikken.
ANNONCE