ANNONCE

Ups: Med fuld fart forbi fartkontrol

4. juli 2020 15:06 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Måtte kun køre 80 - blev taget med 141 km/t.

Ups: Med fuld fart forbi fartkontrol
Det var denne måling på 141 km/t bilisten nu kommer til at stå til regnskab for. Foto: Syd- og Sønderjyllands Politi.

Hastighedsgrænser er til for at overholdes. Men det mente en lidt (meget) for hurtig bilist på Lundvej nord for Varde tilsyneladende ikke var gældende for ham.

Han kom nemlig drønende forbi politiets fartmåling lørdag med alt for høj fart.

141 km/t blev bilisten målt til at køre – og man måtte højst køre 80 km/t.

At politiet stod klar med fartmåleren netop dér, er ingen tilfældighed.

Det er nemlig en strækning, hvor der ofte sker uheld – og derfor kæmper politiet for at få farten ned.

De 141 km/t koster nu bilisten en betinget frakendelse af kørekortet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu