ANNONCE

USA spionerede mod danske ministerier

15. november 2020 21:30 | Af: Newsbreak.dk

Finansministeriet, Udenrigsministeriet og forsvarsvirksomheden Terma var mål for amerikansk spionage, siger kilder til DR Nyheder.

USA spionerede mod danske ministerier
Blandt andet virksomheden Terma har været udsat for spionagen. Her på fabrikken i Grenaa. Foto: Scanpix

(Citathistorie fra DR)

Den amerikanske efterretningstjeneste NSA udnyttede et tophemmeligt dansk-amerikansk spionsamarbejde til målrettet at spionere mod centrale ministerier og private virksomheder i Danmark.

Sådan lyder de opsigtsvækkende konklusioner i et antal strengt fortrolige rapporter, som en intern whistleblower i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) lavede omkring 2015.

Rapporterne advarede FE’s ledelse om mulige ulovligheder i et efterretningssamarbejde mellem Danmark og USA om at tappe danske internetkabler for informationer, som efterretningstjenesterne kunne bruge i deres arbejde.

Brugte spionprogram

Det erfarer DR Nyheder, der har talt med flere af hinanden uafhængige kilder, som har indsigt i rapporterne.

– NSA har brugt kabelsamarbejdet til målrettet spionage mod Danmarks nærmeste allierede og tidligere også mod danske interesser og mål, siger en kilde, der udtaler sig på betingelse af anonymitet.

– NSA bruger samarbejdet med FE til at spionere mod danske mål. Det opdager en medarbejder, der går til cheferne med den viden, siger en anden kilde.

De kilder, DR Nyheder har talt med, nævner Finansministeriet og Udenrigsministeriet samt forsvarsvirksomheden Terma i Aarhus som nogle af målene for amerikanernes spionage gennem det dansk-amerikanske spionsamarbejde.

Ifølge DR Nyheders oplysninger er amerikanernes formodede spionage foregået gennem et spionprogram, som NSA har stillet til rådighed for FE, der gør det muligt at søge i de data, som efterretningstjenesterne trækker ud af internetkabler.

Søgte på medarbejdere

En kilde fortæller, at amerikanerne blandt andet brugte programmet til at søge på e-mailadresser og telefonnumre tilhørende specifikke medarbejdere i forsvarsvirksomheden Terma.

De oplysninger, efterretningstjenesterne kan søge frem gennem spionprogrammet, er ikke noget, vi andre kan søge frem på internettet. Det kan for eksempel være indholdet af en e-mailkorrespondance, hvad folk skriver i chatsamtaler eller oplysninger om hvem, der ringer til hvem.

Det har ikke været muligt for DR Nyheder at fastslå, om FE’s ledelse handlede på baggrund af whistleblowerens rapporter.

Men det strider klart mod FE’s formål, hvis FE har givet NSA adgang til eller på anden måde muliggjort, at amerikanerne kunne spionere mod bærende danske samfundsinstitutioner og forsvarsindustri, siger to førende eksperter på området.

– Det er som udgangspunkt rystende, fordi den myndighed, der skulle beskytte Danmark sammen med PET, dermed – isoleret set – er med til at undergrave sikkerheden for Danmarks vitale interesser, siger Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret ved Københavns Universitet.

– I henhold til dansk lov må et udenlandsk efterretningsvæsen naturligvis ikke spionere mod Danmark på den måde, at man får indblik i militære oplysninger eller politisk følsomme oplysninger, siger professor emeritus i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard.

Udover advarslerne om amerikansk spionage mod Danmark advarede whistlebloweren ifølge DR Nyheders oplysninger i rapporterne også om NSA-spionage mod mål i Sverige, Tyskland, Frankrig, Norge og Holland.

Alle klapper i

DR Nyheder har bedt om interview med forsvarsminister Trine Bramsen (S), Terma, Udenrigsministeriet, tidligere FE-chef Thomas Ahrenkiel, den hjemsendte indhentningschef, konstitueret FE-chef Svend Larsen og NSA.

Ingen af dem ønsker at stille op til interview om sagen.

Finansministeriet har ikke besvaret DR Nyheders henvendelse.

Den hjemsendte FE-chef Lars Findsen, der stod i spidsen for efterretningstjenesten fra 2015 til august i år, udtaler i en skriftlig kommentar til DR Nyheder, at han med ro imødeser ”enhver undersøgelse, der kan sikre, at vi kommer hele vejen rundt” om sagen:

– Det skylder man først og fremmest FE som institution og tjenestens dygtige og loyale medarbejdere, som har skullet se deres vigtige og både nationalt og internationalt respekterede arbejde mistænkeliggjort.

Tilsynet med Efterretningstjenesterne har ingen kommentarer.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu