Uskyldige babygafler tilbagekaldt: De kan kvæle dit barn

20. december 2018 10:42 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Sikkerhedsstyrelsen har tilbagekaldt en gaffel til små børn - der er risiko for at benene kan knække.

Del:

Har du sikret den perfekte julegave til dit barnebarn, eller spiser det lille vidunder allerede med en gaffel af bambus, så er det om at komme op ad stolen med det samme.

Sikkerhedsstyrelsen tilbagekalder nemlig en bestemt gaffel, da der er risiko for at babyer og børn kan kvæles i den. Der er nemlig risiko for, at benene knækker af gaflen, skriver Sikkerhedsstyrelsen:

“Spidserne af gaflen kan knække af og efterlade små dele. De små dele kan udgøre en kvælningsrisiko, hvis barnet synker dem,” skriver Sikkerhedsstyrelsen i sin tilbagetrækning.

Gaflen er fra det australske mærke Love Mae, og er i Danmark blevet solgt hos Babynature.dk og PomPon Enfant. Sikkerhedsstyrelsens råd til forbrugerne er, at man kontakter det sted, man har købt gaflen.

Det er ikke første gang, der er problemer med en gaffel i bambus. I 2017 tilbagekaldte Søstrene Grene også børnebestik på grund af risikoen for at benene ville knække af gaflen. Det kan du læse mere om HER – eller klikke videre i galleriet og se, hvordan den pågældende gaffel så ud.

Yderligere informationer om gaflen fra Love Mae og billeder af produktet kan ses i Sikkerhedsstyrelsens Facebook-opslag herunder:

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu