ANNONCE
Det danskejede fragtskib Thor Liberty, som i sidste uge blev tilbageholdt i Finland, kan i princippet igen sejle frit, skriver den finske tv-station YLE.
Skibet blev tilbageholdt efter fundet af over halvandethundrede ton sprængstof og 69 missiler af typen jord-til-luft i skibets lastrum.
Myndighederne slog ned på lasten, fordi den var pakket imod reglerne.
Frigivelsen kommer efter finnernes myndighed for sikkerhed i transportsektoren (Trafi) har givet grønt lys.
Men Thor Liberty står trods det grønne lys dog ikke foran en snarlig afgang fra havnen i Kotka.
Både kaptajen og styrmanden sidder bag tremmer og toldere tilbageholder skibets last.
Kilde: YLE
ANNONCE