ANNONCE

Væk siden torsdag: Eftersøgning indstilles

11. januar 2021 17:00 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Der er ingen spor af manden siden fredag

Væk siden torsdag: Eftersøgning indstilles
Demente Carl Petersen er efterlyst af politiet. Foto: Politi.

Efter flere dage med store eftersøgninger indstiller Sydøstjyllands Politi nu den aktive eftersøgning af 81-årige Carl Petersen, der forsvandt fra et plejehjem i Horsens torsdag.

Det oplyser vicepolitiinspektør Stig Simonsen til TV Syd:

– Den operative eftersøgning er indstillet, men ikke sagen. Vi har afsøgt de ting, vi havde at gå ud fra, men på nuværende tidspunkt er der ikke flere spor at gå efter, siger Stig Simonsen, der er vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi.

Både patruljer, hundepatruljer og helikoptere har siden torsdag ledt efter den 81-årige, demente mand. Det samme har organisationen Missing People.

Carl Petersen gik fra plejehjemmet Ceres Plejecenter i Horsens torsdag. Fredag ved middagstid så en borger ham på Hospitalsgade i Horsens. Han gik i retning mod Sønderbrogade.

Han beskrives som 172 centimeter, almindelig af bygning og briller med guldstel. Han er dement.

Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på telefonnummer 114.

Politiet opfordrer desuden til, at man tjekker baggårde, udhuse og skure i området.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu