ANNONCE

Vær opmærksom: Sæson for hugorme

13. juli 2020 14:04 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Søg læge med det samme, hvis du bliver bidt af en hugorm. De kan nemlig være et ganske ubehageligt bekendtskab.

Ifølge sundhed.dk er hugormen den eneste fritlevende giftslange i Norden. I langt de fleste tilfælde er et bid fra den heldigvis harmløst, og desuden vil hugormen desuden ofte give et ‘tørt’ ‘bid – altså et bid, hvor den ikke overfører gift.

Det ændrer dog ikke på, at den er giftig og derfor er det vigtigt at forholde sig korrekt, hvis uheldet er ude.

I faktaboksen længere nede i artiklen kan man se, hvordan man skal forholde sig, såfremt man bliver bidt.

Der kan nemlig være tilfælde, hvor man kan blive alvorligt syg, hvis man bliver bidt. Symptomerne kan blandt andet være kvalme, opkast og mavesmerter. I svære tilfælde risikerer man endda at miste bevidstheden og kroppen kan gå i chok.

Tjek i galleriet over artiklen hvem, der skal være særlig opmærksom i forbindelse med et hugormebid.

Hugormen får unger i perioden mellem juli og september. Det er den periode, der bliver kaldt hugormesæsonen og man kan finde mange små hugorme, der iøvrigt er giftige fra fødslen.

Hugormen er grå eller brun og har ofte et sort zik-zak mønster på ryggen. De kan dog også være sorte og i så fald er zik-zakbåndet svært at se. Der er tale om et vekselvarmt dyr og det vil sige, at den varmes op af solen og omgivelserne. Man finder dem på lyngheder, i moser, åbne skove og på enge og man vil man ofte kunne se dem sole sig på en sten eller en sti.

Nok er hugormens bid ofte harmløst men det være aldeles smertefuldt. Det kan Carsten Stig Olesen, som Newsbreak.dk tidligere har skrevet om, bekræfte. Se artiklen her.

Fakta

Hvis du bliver bidt af en hugorm

Søg altid kontakt til en læge hurtigst muligt. Helst indenfor en halv time.

Bevæg dig så lidt som muligt. Bliv båret eller afhentet på stedet.

Hold helst bidstedet lavere end overkroppen indtil behandling.

Klem, skær eller sug aldrig på bidstedet. Det gør det kun værre.

Personer i særlig risiko skal hurtigst muligt på sygehuset. 

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu