Valget i Tyrkiet er nu afgjort: Præsident får mere magt

17. april 2017 06:23 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

Præsidentembedet i Tyrkiet er blevet magtfuldt.

Valget i Tyrkiet er nu afgjort: Præsident får mere magt
Tyrkiets præsident Erdogan siger, at det uofficielle resultat fra søndagens folkeafstemning viser et ja til reformer af præsidentembedet. Foto: Ozan Kose/AFP

Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, taler om en historisk beslutning, efter at tyrkerne søndag har holdt folkeafstemning om en reform af landets styreform.

En reform, der ændrer forfatningen og giver præsidentembedet langt større beføjelser end i dag.

– I dag har Tyrkiet truffet en historisk beslutning. Med folket har vi virkeliggjort den vigtigste reform i vor historie, siger Erdogan søndag aften til journalister i præsidentens officielle residens, Huber Paladset.

Der er sent søndag fortsat ikke et officielt resultat. Det officielle tyrkiske nyhedsbureau Andolu siger, at med 99,27 procent af stemmerne talt op har 51,25 stemt ja til reformen, mens 48,65 har stemt nej.

Præsident Erdogan sætter vælgertal bag “det uofficielle resultat”, som han kalder det.

Han siger, at 25 millioner har stemt ja til reformen, omkring 1,3 millioner flere end der har stemt nej.

Lederen af valgkommissionen bekræfter senere søndag aften, at ja-siden har vundet. Men han siger, at et endelige valgresultat først kan ventes om 11 eller 12 dage.

Videre siger Erdogan, at alle bør respektere resultatet, herunder Tyrkiets allierede.

– Vi ønsker, at andre lande og institutioner viser respekt for nationens beslutning, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.

Kampen mod terrorisme

Erdogan tilføjer, at Tyrkiets allierede bør vise større forståelse for Tyrkiets “følsomhed”, når det gælder “kampen mod terrorisme”.

Videre siger han, at han straks vil drøfte spørgsmålet om genindførelse af dødsstraf med sin regering og opposition. Og at han om nødvendigt kan sende spørgsmålet til folkeafstemning.

Dødsstraffen blev afskaffet i landet i 2004, da Tyrkiet begyndte optagelsesforhandlinger med EU.

Kommer dødsstraffen tilbage, kan det betyde slut på optagelsesprocessen, da EU ikke accepterer medlemslande, der anvender dødsstraf.

Den ændrede forfatning indebærer blandt andet, at Tyrkiet fra 2019, når reformen skal træde i kraft, skal have en præsident, der er såvel statsoverhoved som regeringschef.

Præsidenten får langt mere vidtgående beføjelser end de overvejende ceremonielle beføjelser, der er tilknyttet præsidentembedet i dag.

Det er ikke givet, at Erdogan bliver den nye stærke præsident.

Han sidder til 2019, når den nye reform efter planen skal træde i kraft.

Hvis Erdogan så ønsker det, kan han stille op til embedet. Premierminister Binali Yildirim siger i sin sejrstale søndag aften, at regeringen nu vil gå i gang med at forberede valget i 2019.

Ifølge reformen kan en person have det nye præsidentembede i to perioder af fem år.

Europæisk støtte

Et flertal af de tyrkere, der bor i udlandet, støttede præsident Recep Tayyip Erdogans forslag til forfatningsændringer ved søndagens folkeafstemning i Tyrkiet.

Det skriver det tyske nyhedsbureau dpa.

Næsten to tredjedele af tyrkiske vælgere i Tyskland stemte ja til forfatningsændringerne, der fra 2019 vil gøre præsidentposten langt mere indflydelsesrig, end den er nu.

Det oplyser det statslige tyrkiske nyhedsbureau Anadolu.

I alt er omkring 2,9 millioner tyrkere i udlandet registreret som stemmeberettigede i hjemlandet ifølge Anadolu. Det svarer til cirka fem procent af hele vælgerkorpset.

Størstedelen eller cirka 50 procent opholder sig i Tyskland, hvor 63,1 procent af stemmesedlerne var til fordel for forfatningsændringerne.

I Østrig var opbakningen endnu mere overvældende. Her stemte 73,5 procent ja, mens andelen i Belgien var helt oppe på 75,1 procent.

I Holland satte 71 procent af de tyrkiske vælgere deres kryds i ja-feltet.

I Schweiz derimod er de derboende tyrkere tilsyneladende godt tilfredse med den nuværende forfatning. Kun 38 procent stemte for ændringerne.

Tyrkere i udlandet har i to uger op til afstemningen kunnet afgive deres stemme på for eksempel konsulater.

Præsident Erdogan har under sin kampagne bejlet til de mange tyrkiske vælgere i andre lande, men han kom på kant med både Tyskland og Holland, da lokale myndigheder i de to lande aflyste en del planlagte møder mellem tyrkiske ministre og tyrkiske vælgere.

Det fik Erdogan til at beskylde Holland og især Tyskland for at tage “nazimetoder” i brug.

Herhjemme benyttede omkring 11.000 tyrkere ud af cirka 33.000 stemmeberettigede lejligheden til at præge den fremtidige politiske udvikling i Tyrkiet.

Ifølge Anadolu sagde næsten 61 procent af dansk-tyrkerne ja til, at en række punkter i forfatningen nu skal skrives om.

Med 99,5 procent af samtlige stemmer talt op har ja-siden fået 51,4 procent, mens 48,6 procent stemte nej.

Erdogan roste efter den knebne sejr de tyrkiske vælgere for at have truffet en “historisk beslutning”, skriver AFP.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu