Vanvid: Bilist med 123 i timen på skolevej

25. november 2019 19:58 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Fyns Politi havde lørdag sat ATK-udstyret op på Skolevej i Tommerup.

Fartgrænsen er 50 kilometer i timen, men det afholdt ikke hele 135 ud af 650 bilister fra at køre hurtigere end det, da Fyns Politi lørdag havde taget ATK-udstyret med ud på Skolevej i Tommerup.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Den hurtigste bilist blev målt til hele 123 kilometer i timen. Det har det chokerede politi da også tweetet om:

Den bilist får en bøde på 7.000 kroner og en ubetinget frakendelse af kørerkortet, fortæller Preben Ingemansen, politikommissær ved Fyns Politi, til Fyens Stiftstidende.

Sker tit

Fyns Politi havde taget opstilling på vejen, da en bekymret borger havde tippet politiet.

Det sker nemlig ofte, lyder det.

Det bekræfter Hanne Juhl, der bor på vejen, over for Fyens Stiftstidende:

– Ja, der er mange, der kører for stærkt. Vi har boet her i 12 år, og trafikken er blevet meget værre, og folk kører meget hurtigere nu, siger hun.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu