Vanvidsbilist kørte 211 i en 80-zone

13. august 2019 22:11 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

Politiet er mildest talt ikke imponerede over indsatsen fra en bilist, der så stort og flot på hastighedsgrænsen.

Vanvidsbilist kørte 211 i en 80-zone
Her er politiets ATK-bevis. Foto: Politi

På de danske landeveje er det de fleste steder tilladt at køre 80 kilometer i timen. Rømøvej ved Skærbæk i det sydlige Jylland er absolut ingen undtagelse.

Alligevel tog en bilist munden for fuld, da han i en Audi A6 skulle brillere, skriver JydskeVestkysten. Bilisten står nu til en betinget frakendelse af sit kørekort efter blamagen.

Årsagen er, skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter, at bilisten pressede så hårdt på audiens speeder, at hastigheden nåede op på svimlende 211 kilometer i timen.

Den slags er så hidsig en overtrædelse, at der ikke umiddelbart er en forudregnet bødestraf. Som Newsbreak.dk tidligere har omtalt, regner man i 80 km/t-zoner med bødetakster til overtrædelser på 160 – altså dobbelt op – kilometer i timen og under.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Har man kørt hurtigere end det, får du som minimum en bøde på 8500 kroner, og så vurderes din sag som enkelttilfælde. Altså, kan det gå hen og blive rigtig dyrt.

Bilisten blev snuppet i weekenden, da politiet havde en ATK-vogn på plads på Rømøvej, hvor der ganske givet har været en del trafik i weekenden.

Indsatsen gav i alt 20 sager – de fem til klip i kørekortet.

Og så kom der en vanvidsbilist forbi med hele 211 km/t“, skriver politiet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu