Vanvidsbilist: Mand stoppet med 238 km/t

16. juli 2019 05:46 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En bilist blev mandag aften stoppet med hele 238 kilometer i timen på Esbjerg-motorvejen. Bilisten fik frataget sit kørekort på stedet.

En ualmindeligt hurtigtkørende bilist blev mandag aften stoppet af Syd- og Sønderjyllands Politi på Esbjerg-motorvejen mellem Korskro og Bramming.

Bilisten blev således målt af politiet til at have kørt ikke mindre end 238 kilometer i timen – hvilket resulterede i, at føreren fik frataget sit kørekort på stedet.

Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på Twitter.

Artiklen fortsætter under videoen

Til Ekstra Bladet fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Polit Erik Lindholdt, at manden overhalede en færdselsbetjent, som lige var kørt på motorvejen.

– Så sætter han en måling i gang og måler over en strækning på fire og en halv kilometer, og manden kører med en gennemsnitshastighed på 238 kilometer i timen, lyder det fra vagtchefen til Ekstra Bladet.

Manden står nu til en ubetinget fratagelse af kørekortet i seks måneder.

I galleriet ovenfor kan du se de forskellige bødetakster for fartovertrædelser i Danmark.

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu