ANNONCE

Vanvidsbilist taget med speederen i bund

5. november 2020 13:30 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

En ung bilist må vinke farvel til sit kørekort.

Vanvidsbilist taget med speederen i bund
Den unge mand risikerer nu at miste sit kørekort. Genrefoto: Elo Christoffersen.

En 19-årig bilist blev onsdag aften klokken 19.44 anholdt, mistænkt for vanvidskørsel på Middelfartvej på Fyn.

Fyns Politi skriver i en pressemeddelelse, at farten blev dokumenteret af en af politiets videovogne. Hastighedsgrænsen er på 70km/t på strækningen, men den civile politibil målte den unge mand til at køre 140km/t.

Hvis man kører mere end 100% for stærkt på eksempelvis en landevej, eller i en byzone, kalder politiet det for vanvidskørsel, og den 19-årige mand står nu til en ubetinget frakendelse af kørekortet.

– Vi er meget tilfredse med, at vi var på stedet og kunne skide ind overfor så alvorlig en sag. Der skal så lidt til, før det kan gå galt med sådan en adfærd – og det risikerer ikke kun at gå ud over bilisten selv, men også at ramme andre. Det har vi jo desværre set flere eksempler på, siger politikommissær Preben Ingemansen fra Fyns Politi i pressemeddelelsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu