ANNONCE

Vanvittig kørsel: Ræsede afsted

8. marts 2021 13:54 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Vanvidsbilisten var ikke den eneste, som kørte alt for stærkt

Vanvittig kørsel: Ræsede afsted
Tre personer kørte alt for hurtigt i de sene nattetimer. Foto: Scanpix

Fartkontrollen har fanget en vanvidsbilist på Viborgvej ved Fårvang. Det melder Midt- og Vestjyllands Politi ud på Twitter.

ATK, som er en forkortelse for automatisk trafikkontrol, var på færde i de sene nattetimer natten til søndag, hvor bilistens fart blev målt til 189 km/t i en 80 km/t-zone.

Vanvidsbilisten var ikke den eneste, som kørte alt for stærkt. To personer blev målt til at køre 134 km/t på samme strækning.

Kørekortet ryger

Det får nu konsekvenser for personerne. Vanvidsbilistens har fået frakendt sit kørekort ubetinget og mister altså førerretten, imens de to andre har fået betinget frakendt deres kørekort.

Derudover kan syv bilister se frem til et klip, og 98 modtager en bøde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu