Vanvittig sag: Mand kogte suppe på kvinde

9. maj 2019 05:11 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk

En 64-årig østrigsk mand er blevet idømt livsvarigt fængsel for at have dræbt og parteret en kvinde.

Vanvittig sag: Mand kogte suppe på kvinde
64-årig mand skulle angiveligt have myrdet en kvinde og derefter have kogt suppe på nogle af hendes kropsdele. Arkivfoto.

En konflikt over prisen på hendes ydelser har kostet en 28-årig ungarsk prostitueret kvinde livet.

Det skriver flere østrigske medier, blandt andet BVZ.

Kvinden blev dræbt 29. marts af en 64-årig østrigsk mand.

Han smed siden liget i et badekar, hvor han parterede det med sav og kniv og smed dele af det i søen Neusiedler See, der ligger på grænsen mellem Ungarn og Østrig.

Andre dele af liget skulle manden angiveligt have kogt en suppe på, som han puttede i fryseren.

Onsdag blev manden ved retten i Wien idømt livsvarigt fængsel med afsoning på en afdeling for indsatte med psykiske lidelser.

Manden ønsker ifølge hans forsvarsadvokat at anke dommen, da drabet ifølge ham ikke var begået med forsæt.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu