ANNONCE

Varebil rammer Falck-bil: To alvorligt tilskadekomne

20. august 2019 11:54 | Af: Ritzau Fokus

Fem blev bragt på hospitalet efter en ulykke på Køge Bugt Motorvejen, hvor en Falck-bil blev ramt i nødsporet.

To personer er tirsdag formiddag kommet alvorligt til skade i en ulykke på Køge Bugt Motorvejen.

Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Peter Grønbæk. De tilskadekomne er uden for livsfare.

I alt blev fem kvæstet ved ulykken.

Ulykken skete, da en varebil kørte ind i en kranbil fra Falck, der holdt i nødsporet for at skifte hjul på en anden varevogn.

Politiet modtog meldingen om ulykken klokken 10.03. Omkring klokken 11.30 oplyser politiet, at redningsmandskab er ved at være færdige med at rydde op efter ulykken.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu