ANNONCE

Varmt venskab

23. april 2021 06:22 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Chrissy Teigen fatter ikke, at nogen kan tale ondt om Meghan

Se flere fotos i billedgalleriet ovenfor

Det vil givet vis være ganske nyt for mange. Men fakta er, at hertuginde Meghan og modellen, tv-personligheden, forfatteren og iværksætteren Chrissy Teigen, der danner par med verdensstjernen John Legend, har udviklet et varmt venskab.

Det kom ifølge Town and Country frem, da Chrissy Teigen for nylig var med i det amerikanske popkultur ‘Watch what happens live with Andy Cohen’ aften-talkshow. Og via et seer-spørgsmål.

Utrolig venlig

Seeren spurgte simpelthen direkte ind til om Chrissy Teigen og Meghan er veninder og det blev bekræftet.

“Hun har været så utrolig venlig over for mig lige siden vi kom i forbindelse med hinanden,” siger Chrissy Teigen i sit svar, der i øvrigt er blevet delt i et videoopslag på Twitter.

De to kvinder kom angiveligt i kontakt med hinanden i forbindelse med, at de begge har mistet et ufødt barn og været meget åbne om det.

”Meghan skrev til mig omkring ‘baby Jack’ og tabet. Hun er virkelig vidunderlig og så venlig. Nøjagtig så venlig som alle siger, hun er. Derfor tænker man også ‘hvad’, når man oplever nogle forsøge at fremstille hende som ondsindet eller skør,” siger Chrissy Teigen i videoen.

Meget tilfælles

Meghan Markle og Chrissy Teigen har ganske meget tilfælles. De er begge to ‘madelskere’ og kogebogsforfattere. De har også begge været blikfang som ‘kuffertpiger’ i TV-showet Deal or No Deal ligesom de, ikke at forglemme, jo også har nogle ganske berømte partnere og er meget tætte på deres mødre.

Og så har de jo også det til fælles, at de begge i højgrad er genstand for medierne søgelys.

Derfor er det måske heller ikke så underligt, at de har udviklet et nært venskab.

Se flere fotos i billedgalleriet ovenfor

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu