ANNONCE

Ved ankomst var sommerhuset allerede væk

11. marts 2020 16:53 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En voldsom brand har fuldstændig fjernet et østjysk sommerhus fra overfladen.

Natten til onsdag brød en brand pludselig ud i et sommerhus på Mols, Djursland, og den brand var så særdeles kraftig, at der ikke er noget tilbage af selve huset. Det oplyser Østjyllands Politi til Newsbreak.dk.

(Artiklen fortsætter under videoen)

Branden blev anmeldt klokken 2.48 fra en person, der opholdt sig i området – Dejret, Knebel – og vedkommende så altså store og voldsomme flammer stå ud af sommerhuset på Fyrreklinten. Jakob Christiansen fra Østjyllands Politi fortæller:

– Det var stort set brændt ned, da vi ankom til stedet.

For nuværende er der ingen viden om en eventuel brandårsag, og onsdag morgen var tomten ikke blevet undersøgt endnu. Det skal brandteknikere hidkaldes for at gøre, så der kan komme svar på, hvad der igangsatte den hidsige brand.

Dog er der ikke noget, der tyder på, at der er foregået noget kriminelt.

Ingen personer opholdt sig i eller omkring sommerhuset, da det brændte, så der er ikke sket tilskadekomst for mennesker – og der har heller ikke været fare for andre.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu