ANNONCE

Brand udløste beredskabsmeddelelse

4. august 2020 12:43 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk

En brand i et udendørs affaldsoplag udvikler kraftig røg.

Opdatering: Fyns Politi meddeler nu, at branden er så meget under kontrol, det igen er trygt at færdes udendørs.

Original artikel:

Tirsdag middag er der udbrudt brand i et udendørs oplag af affald i Nyborg, oplyser Fyns Politi på Twitter.

Branden, der er opstået i affald hos Fortum Waste Solution på Lindholmvej tæt på motorvej E20, udvikler kraftig røg.

Af samme grund beder politiet om, at folk i området trækker væk fra røgen.

Beboere og arbejdspladser bør lukke vinduer og døre samt slukke ventilationsanlæg.

“Opholder du dig udendørs i området øst/nordøst for Slipshavndvej, Lindholmvej og Storebæltsvej, Østeråvej, så søg indenfor. Området omfatter Sommerbyen, Nyborg Strandcamping”, skriver politiet.

Anmeldelsen er kommet klokken 12.20.

Fyns Politi og det lokale beredskab sender en stor del mandskab til stedet. Branden er under kontrol, og ingen er kommet til skade ifølge politiets oplysninger.

Politiet har spærret Slipshavnvej, så der ikke er mulighed for at køre til golfbanen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu