Vejarbejde gik galt: Legepark oversvømmet

11. november 2017 17:22 | Af: Elo Christoffersen, ec@newsbreak.dk

500.000 liter vand løb ud, da der lørdag gik hul på en vandledning ved vejarbejdet i Kolding. Dele af Legeparken er oversvømmet.

Vejarbejde gik galt: Legepark oversvømmet
Dele af Legeparken blev lørdag oversvømmet, da 500.000 liter vand løb ud fra en vandledning. Foto: Kolding Kommune.

Legeparken i Kolding er lørdag blevet oversvømmet.

Det skriver Kolding Kommune på deres Facebook-side.

500.000 liter vand er løbet ud efter der i forbindelse med vejarbejdet på Ndr. Ringvej i Kolding gik hul på en vandledning.

Dermed blev dele af Legeparken oversvømmet.

Legeparken er lukket, men Kolding Kommune forventer, at der igen er åbent søndag.

Uheldet med vandledningen skulle i følge kommunen ikke forsinke vejarbejdet. Så her skulle der efter planen atter være åbent fra mandag morgen.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu