Vejarbejde lukker Lillebæltsbroen for trafik i den ene retning

20. september 2017 20:55 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Der bliver spærret af i etaper, men i to timer kan man ikke komme over i den ene retning.

Vejarbejde lukker Lillebæltsbroen for trafik i den ene retning
Lillebæltsbroen bliver onsdag aften spærret for trafik, i en periode fuldstændigt, i i vestgående retning. Arkivfoto: Scanpix.

Onsdag aften klokken 21.00 bliver der spærret to spor på Lillebæltsbroen i vestgående retning, altså fra Fyn mod Jylland. Når klokken slår 00.00, og det dermed er torsdag, bliver der spærret totalt for trafik i den retning, og det vil der blive ved med at være til 02.00. Her bliver der igen åbnet for trafik, men først klokken 05.00 bliver alle afspærringer ophævet, oplyser Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Newsbreak.dk har været i kontakt med vagthavende ved Vejdirektoratet, Khuram Shahzad, der fortæller, at anbefalingen derfra selvfølgelig er, at bilister i området benytter sig af den gamle Lillebæltsbro i perioden.

– Men høje lastbiler kan ikke benytte sig af den, og i de to timer mellem midnat og 02.00 er de nødt til at finde en rasteplads, lyder det fra Khuram Shahzad.

103 meter høj lift

Årsagen til, at Lillebæltsbroen skal spærres for trafik, ligger i noget akut opstået vejarbejde, der skal udføres på den af broens pyloner, der er nærmest Fyn.

I forbindelse med vejarbejdet skal man bruge en 103 meter høj lift, der kan nå op nær toppen af pylonen. I den forbindelse er der risiko for, at der kan falde genstande ned over de vestgående spor, og derfor lukkes der for trafikken.

 

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu