ANNONCE

Vejle scorer i overtid

14. februar 2021 15:59 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Scorede dybt inde i overtiden

Vejle scorer i overtid
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

FC Nordsjælland fik søndag sat en stopper for pointtabene efter fem superliganederlag i træk, da nordsjællænderne hentede et uafgjort 2-2-resultat i Vejle.

FCN var bagud i anden halvleg, men nordsjællænderne troede, at klubben havde sikret sig sejren med et mål til 2-1 kort før tid.

Vejle udlignede dog i overtiden, og så måtte de to mandskaber dele.

Spillet blev i høj grad påvirket af en umulig bane, som ikke inviterede til spil langs jorden.

Efter en chancefattig åbning blev det spændende i anden halvleg, hvor målene væltede ind til slut.

Det uafgjorte resultat sender Vejle op på ottendepladsen med 20 point i 16 kampe, mens FCN fortsat ligger nummer 10 med 17 point.

Mange fysiske dueller

Kampbilledet var præget af utrolig mange fysiske dueller fra start, hvor begge mandskaber havde svært ved at kontrollere bolden på et meget ujævnt underlag.

Det var derfor symptomatisk for kampen, at der skulle en dødbold til at åbne op for målkontoen.

I det 37. minut kunne 21-årige Arbnor Mucolli med hovedet snitte et frispark over i det lange hjørne.

Vejle var efterfølgende tæt på flere gange, men hjemmeholdet måtte nøjes med en smal pauseføring.

Mere åbent

Anden halvleg startede mere åbent, hvor gæsterne også bød sig til.

Udeholdet fik skabt mange flere chancer, og nordsjællænderne fik sat Vejle under pres.

FCN troede, at klubben havde sikret sig sejren med to mål mod slutningen, men Vejles Denis Kolinger ville det anderledes i overtiden.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu