DMI: Denne farve får julen

19. december 2017 06:56 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Det er ikke gode udsigter for en hvid jul. Temperaturerne indikerer i hvert faldt noget helt andet.

Vejret 19. december 2017.

Har du allerede været ude tirsdag morgen, kommer næste sætning nok ikke som en overraskelse:

Vejret er mildt.

Men, her til morgen kan vejbanerne dog stadig være kolde – og dermed glatte.

– Temperaturerne på vejene kan være omkring frysepunktet, siger Trine Pedersen, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, til Newsbreak.dk.

Da der også kan være tåget, er det en god ide, lige at holde et ekstra øje i morgentrafikken.

De kolde vejtemperaturer fylder store dele af Jylland.

– Nærmest fra Fredericia og op, siger Trine Pedersen.

I galleriet over artiklen kan du se, hvor der bliver advaret om glatte veje tirsdag morgen.

Vejret 19. december 2017

Ellers bliver tirsdag en grå og halvtrist dag.

– Der bliver mellem to og fem grader, varmest ved kysten, siger Trine Pedersen.

Ifølge vagtchefen er det en mild luft og varme, der siver ind vestfra, der giver de milde temperaturer.

– En jævn kedelig dag med fine temperaturer, som Trine Pedersen udtrykker det.

Den jævne og kedelige dag bevæger sig i løbet af dagen østpå.

Den grønne jul

De fine temperaturer holder til gengæld natten igennem, inden de onsdag stiger en smule:

– Her bliver det helt op til ni grader, siger Trine Pedersen, der uddyber det med:

– Det er den grønne jul.

Du kan ved selvsyn se femdøgnsprognosen i galleriet.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu