DMI advarer om tåge og glatte veje

6. marts 2018 06:54 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Der er nogle steder sigtbarhed helt ned til 100 meter.

Vejret 6. marts 2018 starter forsvinder lidt hen i en tåge. Bogstaveligt talt.

Allerede i nat advarede DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, om farligt vejr.

Den advarsel er stadig aktiv.

– Der er tåget de fleste steder, men den letter i løbet af formiddagen, siger Martin Lindberg, vagtchef ved DMI, til Newsbreak.dk.

“Lokalt kan tågen blive tæt med sigt under 100 meter”, står der på DMIs hjemmeside.

På samme tid advarer Vejdirektoratet om glatte veje flere steder.

Herefter bliver dagen til den gode side: Lidt eller nogen sol – især i den sydøstlige del af landet, hvilket betyder ‘øerne’.

Vejret 6. marts 2018: Tør og varm

– Dagen bliver tør. Der har dog været en smule slud og sne i Nordjylland, men det er væk nu, siger Martin Lindberg.

Derudover kommer termometret på plussiden; mellem 2 og 7 grader. Varme, forstås. Og varmest på Fyn, i Sønderjylland og det sydlige Sjælland.

Vinden bliver heller ikke af det helt store: Svag med skiftenden retninger og i løbet af dagen op til frisk vind – mest ved kysterne.

I nat holder det stadig tørt med lidt skyer. Og så bliver det træls.

Vinter – igen

I løbet af natten kommer temperaturen ned til frysepunktet – nogle steder ned til minus 2 grader.

Når man sammenholder det med, at onsdag morgen starter med sne, slud og regn, så står danskerne op til endnu en dag med dårlig vejr – og stor sandsynlighed for glatte veje.

– Der kommer nok 4-7 millimeter sne – stedvis op til et par centimeter, siger Martin Lindberg.

Nedbøret starter i de sydøstlige egne og breder sig derfra ind over landet.

Temperaturerne skulle dog snige sig op på plus – nærmere bestemt op til 3 af de positive grader.

Vejret 6. marts 2018 bliver altså tør og nogenlunde varm. I morgen bliver en helt anden sag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu