DMI efter vild onsdag: Her er torsdags-vejret

13. juni 2019 06:30 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Vejret den 13. juni bliver en mere fredelig vejrdag end ugens tidligere.

Del:

Ovenpå onsdagens voldsomme vejr med torden, lyn og skybrud, kan danskerne nu se frem til en meget roligere dag. Dog holder den ikke helt tørt.

Vejret den 13. juni bliver overskyet dog med sol, men op af eftermiddagen vil der igen være enkelte byger landet over.

Fredeligt vejr

Efter en lang række dage med varsler om skybrud, kan danskerne nu ånde lettet op. Torsdagen vejr ser ud til at blive meget roligere.

Artiklen fortsætter under videoen

– Det bliver en mere fredelig dag end de seneste dage. Dagen starter ud med at være overskyet, men solen skal nok kigge frem, siger vagthavende meteorolog ved Danmarks Meteorologisk Institut Henning Gisselø.

Mere regn

DMI kan dog ikke love, at danskerne også slipper for regnvejret, der stadigvæk er over os.

– Op af eftermiddagen kommer der regnbyger, men de er mere fredelige. Der er ikke kraftig regn i vente, siger vagthavende.

Dog skulle det se ud som om, at Bornholm holder sig fri af regnen, derfor kan de mange gæster ved årets Folkemøde altså se frem til tørt vejr.

Temperatureren ligger mellem 17 og 22 grader med svag til jævn vind, så alt i alt en lun dag.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu