ANNONCE

Vejret: Fredag byder på frisk vind og F-16-fly

17. januar 2020 07:03 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Vejret den 17. januar 2020 kommer igen til at byde på efterårsagtigt vejr.

Vejret den 17. januar 2020: Vinteren lader stadig vente på sig. Hvis den overhovedet kommer.

Til gengæld kommer der F-16-fly på himlen – hvis vejret tillader det. Og det lader det til.

Det kan du læse mere om længere nede i artiklen.

Først vejret den 17. januar 2020.

– Det er slut med de store regnmængder, siger Martin Lindberg, vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, til Newsbreak.dk.

En koldfront i Nordsøen nærmer sig landet vestfra, og det bliver ellers en tør dag.

– Der kommer nogen sol, måske sløret – især i den østlige del af landet, siger Martin Lindberg.

I løbet af dagen bliver det mere skyet vestfra, hvilket også kan betyde en smule regn, der breder sig østover.

Skyerne vil dog først ramme den østlige del af Danmark i løbet af eftermiddagen, Bornholm i løbet af natten.

Vinden bliver let til frisk fra syd – temperaturerne mellem 6 og 8 grader.

– Det er varmt for årstiden, siger Martin Lindberg.

Vejret den 17. januar 2020 – og F-16

Fredag 17. januar har de danske F-16-fly 40 års jubilæum. Det fejres ved en overflyvning af Danmark. Hvis vejret altså tillader det.

– De starter jo i Jylland, så det er godt planlagt, siger Lindberg og hentyder til skyerne, der altså glider fra vest mod øst.

Men da flyene flyver i cirka 600 meters, højde burde det ikke være noget problem at se dem.

– Jeg forventer ikke så lave skyer, siger vagtchefen.

Der bliver fløjet ad to omgange; formiddag og eftermiddag.

Du kan se tider og ruter HER.

Lørdag og søndag

Lørdag byder igen på en smule regn, men bliver afløst af lidt eller nogen sol. Temperaturer mellem 5 og 7 grader. Vinden ved vestkysten kan blive af den hård slags.

Natten til søndag bliver det klart.

– Så temperatureren falder til mellem 1 og 5 graders varme, siger Martin Lindberg, der også har en ekstra god nyhed i ærmet:

– Det bliver en solrig søndag.

Det betyder få skyer – og temperaturer mellem 5 og 7 grader i løbet af eftermiddagen. Vinden bliver let til frisk – igen hård ved vestkysten.

Herefter falder temperaturen.

– Der kommer let nattefrost natten til mandag, slutter Lindberg.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu