ANNONCE

Vejret skifter: Så koldt bliver det

21. april 2021 06:29 | Af: Maiken Krongaard, mk@newsbreak.dk

Det varme forårsvejr med høje temperaturer var ikke kommet for at blive. Vinden tiltager, og temperaturen falder markant

Vejret skifter: Så koldt bliver det
Man havde måske lige vænnet sig til det varme, solrige forårsvejr, men nu bliver det køligere igen. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Man havde måske sat næsen op efter mere af den forårsvarme, som man hurtigt kan vænne sig til. Men nu skifter vejret altså igen. Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

– En koldfront passerer ind over Danmark, og luften bliver køligere. Samtidig med koldfronten bevæger nogle skyer sig ind over landet, fortæller Frank Nielsen, som er vagtchef ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), til Newsbreak.dk og fortsætter:

– Men allerede først på dagen vil det klare op fra nordvest i det meste af landet, og vi får lidt eller nogen sol.

Udsigt til blæsende vejr

Til gengæld når temperaturen kun op mellem otte-12 graders varme.

Derudover tiltager vinden til jævn til frisk og måske endda frisk til hård.

Det bliver blæsende i det meste af landet, og mange steder vil man opleve kraftige vindstød, hvilket også får vejret til at føles køligere.

Nattetemperaturen kommer til at ligge på to-seks plusgrader, men senere på ugen kan der være nattefrost i vente.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu