ANNONCE

Vejrudsigten bekymrer politiet

20. marts 2020 17:44 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Weekendens udsigt til lunt og solrigt vejr bekymrer.

– Vi har en solskinsweekend i vente, og jeg skal være ærlig at sige, at det bekymrer os. Vi er nødt til at holde afstand derude. For samfundet investerer ikke milliarder af kroner i at dæmpe smitten for at se forsamlingsforbuddet blive overtrådt.

Således siger rigspolitichef Thorkild Fogde fredag på et pressemøde om coronavirus i Danmark.

Artiklen fortsætter under videoen

Samtidig understreger Fogde dog, at der – så vidt han er orienteret – endnu ikke er udstukket nogen bøder for at overtræde forsamlingsforbuddet på ti personer.

Thorkilde Fogde fortæller dog, at man ikke ser med milde øjne på overskridelser af reglerne – bøder vil falde, siger han:

– Det er budskabet: Hold nu afstand derude, unge som ældre. Det bliver straffet, hvis man overskrider reglerne, siger Thorkild Fogde.

Folk flokkes i solen

På Twitter oplyser Rigspolitiet fredag eftermiddag, at man stadig ser for mange, der samles for mange ad gangen.

Også de betoner, at man nu vil slå hårdere ned på grupper, der overtræder forsamlingsforbuddet:

Torsdag skrev Københavns Politi, at man blandt andet ved Amager Strandpark og på Christiania så et sandt menneskemylder.

Flere andre politikredse har i løbet af fredag meldt ud, at man fører tilsyn med steder, folk kan stimle sammen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu