ANNONCE

Verdens mest ensomme elefant sættes fri

7. september 2020 11:14 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk

Elefanten Kavaan har endelig fået grønt lys til, at han kan sættes fri for at finde sig et bedre liv.

I mere end 35 år har Kavaan boet i en zoologisk have i Pakistan.

Efter en fire-årig kampagne, der blandt andet blev støttet af en række kendisser, slippes han nu fri.

Årsagen er, at Kavaan, der kaldes verdens mest ensomme elefant, skal finde lykken.

Det skriver Sky News.

Fredag modtog Kavaan de gode nyheder.

Efter en række medicinske undersøgelser, blev Kavaan fundet i god nok tilstand til at rejse. Det har talsmanden Martin Bauer oplyst på vegne af dyrevelfærdsorganisationen Four Paws.

Kavaan fik kaldenavnet verdens mest ensomme elefant, da en verdensomspændende kampagne i 2016 arbejdede på at få ham væk fra sit hjem i Marghazar Zoo i Islamabad.

Kampagnen blev støttet af mange kendte navne herunder sangerinden Cher.

Få år forinden havde Kavaan mistet sin partner.

Ligesom det blev vurderet at det område, som Kavaan boede på var rædsomt og et resultat af forsømmelighed.

Da Kavaan blev reddet fra den zoologiske have, han boede i, viste undersøgelser, at han var underernæret på trods af, at han var overvægtig.

Hans negle var flækkede og tilgroet, mens hans fødder havde taget skade af gulvet i hans indhegning.

Opholdet i den zoologiske have medførte også, at Kavaan begyndte at ryste sit hoved fra side til side i timevis. Four Paws har vurderet, at det er noget, han gør, fordi han keder sig.

Men nu får Kavaan altså snart chancen for at gøre sit liv bedre.

Det ventes, at han skal flyttes til Cambodia.

Her skal han de første par dage sunde sig ovenpå rejsen og de skavanker, han har fået med sig fra sit hjem i den zoologiske have.

Dernæst begynder hans rejse mod et mindre ensomt liv, muligvis med en ny elefant ved sin side, hvis alt går som Four Paws håber.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu