Verdens tykkeste kvinde død: Vejede 500 kilo

26. september 2017 12:15 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk og Ritzau Fokus

En kvinde, som tidligere har vejet omkring 500 kilo, er død på et hospital i Abu Dhabi.

Verdens tykkeste kvinde død: Vejede 500 kilo
Eman Abdul Atti, som tidligere har vejet omkring 500 kilo, er død på et hospital i Abu Dhabi. Foto: Shailesh Andrade/Scanpix.

En egyptisk kvinde, der på et tidspunkt var kendt som “verdens tungeste kvinde”, er død på et hospital i De Forenede Arabiske Emirater.

Hospitalet Burjeel i Abu Dhabi oplyser i en udtalelse, at Eman Abdul Atti døde mandag morgen klokken 4.35.

Hun blev 37 år.

Atti døde ifølge hospitalets læger af komplikationer som følge af hendes vægt. Hun havde problemer med hjertet og nyresvigt.

– Vi beder for hende, og vi kondolerer, skriver hospitalet.

Attis vægt nåede på et tidspunkt op på 500 kilo. En sygdom i skjoldbruskkirtlen var ifølge lægerne årsag til kvindens usædvanlige vægt.

20 læger

Eman Abdul Atti kom i maj til hospitalet i De Forende Arabiske Emirater, hvor hun modtog hjælp fra et hold på 20 læger.

Hun har tidligere fået behandling i Indien. Ved den operation tabte hun 300 kilo.

Avisen Metro skriver, at hun havde planer om at tale med elever på skoler om sin overvægt, når hun var kommet sig efter sin behandling.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu