ANNONCE

Verdensstjerne til Superligaen

9. september 2020 11:27 | Af: Ritzau Fokus

Michael Essien bliver en del af staben under cheftræner Flemming Pedersen i den nordsjællandske superligaklub.

Verdensstjerne til Superligaen
Michael Essien var i næsten et årti tilknyttet Chelsea. Nu bliver ghaneseren en del af FC Nordsjællands trænerstab. (Arkivfoto) Foto: Toby Melville/Reuters

Den tidligere Chelsea-spiller Michael Essien bliver assistenttræner i FC Nordsjælland.

Det oplyser superligaklubben onsdag på sin hjemmeside.

Aftalen med ghaneseren er kommet i stand, efter at 37-årige Essien for nylig besøgte Farum-klubben som et led i sin træneruddannelse. Nu bliver han hængende i Farum.

– Hans karriere og erfaring taler for sig selv, men når man så lægger hans ydmyge og givende personlighed oveni, så er det en unik mulighed for os til at få en person ind i trænerteamet, som kan gøre vores miljø endnu mere udviklende for vores spillere, siger cheftræner Flemming Pedersen.

– Samtidig kan han give et værdifuldt input til trænerteamet og være vores forlængede arm på træningsbanen.

– Vi glæder os meget til at få Michael om bord i FCN, siger cheftræneren.

Michael Essien spillede fra 2005 til 2014 i Chelsea. En overgang var han udlejet til Real Madrid. Cv’et tæller også klubber som AC Milan og Lyon.

Essien er i første omgang tilknyttet FCN i 2020/21-sæsonen og får titel af player coach.

FCN indleder den kommende superligasæson på søndag på udebane mod Brøndby.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu