DMI: Nu stikker det helt af

Det bliver endnu en dag i vandets tegn

10 Interesting Facts About Earth's Oceans
featured by
Udgivet Opdateret

Der er tidligt fredag morgen udsendt varsel om skybrud for det meste af Jylland.

Det betyder mere end 15 millimeter regn på 30 minutter.

Resten af landet går dog ikke fri - Danmark kan se frem til et vådt og tordenfyldt døgn.

Den voldsomme regn starter sidst på morgenen i Nord- og Østjylland. Omkring middag er det Midt-, Vest- og Sønderjylland, der kommer til at lægge jord og asfalt til kraftige tordenbyger.

"I Nordvestjylland og på Fyn er prognoserne ikke så entydige, så her er der lige nu tale om et DMI risiko for skybrud og torden", oplyser DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, på sin hjemmeside.

Fredagens varsler
Fredagens varsler

I den østlige del af landet kommer vandet senere. Et lavtryk bevæger sig op sydfra og med det fronter med regn og torden i et omfang, der forventes kraftig regn. 

Det kategoriseres ved 24 millimeter regn på seks timer. Også her kan der komme lokale skybrud.

- Vi har et lavtryk i gang syd for Danmark over Østeuropa. Det er på vej nord over og skal passere op over den østlige del af landet.

- Her sidst på dagen og natten til lørdag kan der derfor måske forekomme kraftig regn, siger Lars Henriksen.

Temperaturerne kommer til at ligge mellem 19 og 24 grader.

Kigger man derimod frem mod lørdag og resten af weekenden, forventer DMI, at regnen vil aftage og give perioder med sol.

Temperaturen kommer lørdag til at ligge på mellem 17 og 22 grader.

Vendt på hovedet

Danmark ligger lige på grænsen mellem to luftmasser. Nå de møder hinanden vil det ofte resultere i fronter med regn, der igen kan føre til torden, skybrud og kraftig regn. 

Danmark ligger lige i 'skudlinjen'
Danmark ligger lige i 'skudlinjen'

Danmark ligger nemlig lige i skudlinjen i en atmosfære, der for årstiden er vendt helt på hovedet, forklares det.

"Da varmen, nord og øst for Danmark, og den køligere luft, syd og vest for landet, stort set ikke har rørt sig ud af flækken i mere end en måned, har Danmark i samme periode nærmest konstant befundet sig lige på grænsezonen, hvor fronter, regn og torden i den grad har sat dagsordenen", skriver DMI på sin hjemmeside.

Powered by Labrador CMS