ANNONCE

Video: Bedstefar taber barnebarn i døden

19. januar 2020 13:13 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Først anlagde familien sag mod firma bag krydstogtskib. Nu svarer det igen.

Video: Bedstefar taber barnebarn i døden
Det var på dette skib - Freedom of The Seas - den tragiske ulykke fandt sted. Foto: Richard Tribou/Scanpix.

Efter en babys tragiske død på et krydstogtskib, lagde familien sag an mod firmaet bag.

Nu svarer det igen.

Det skriver Daily Mail.

Artiklen fortsætter under videoen

I juli måned skete en frygtelig tragedie, da bedstefaren til en 18 måneder gammel pige tabte barnet fra 11. sals højde på det gigantiske krydstogtsskib Freedom of the Seas.

Bedstefaderen holdt den lille pige, Chloe Wiegand, ud af et vindue på 11. etage på skibet, der lå til kaj i Puerto Rico. Så tabte han hende.

Bedstefaren er siden blevet tiltalt for uagtsomt manddrab, da det findes bevist, at han løftede hende op.

– De kan ikke gøre noget mod mig, der er værre end det, der allerede er sket, har han tidligere udtalt til NBC.

Sagsøger firma

Chloes død førte dog til, at de efterladte i december sagsøgte firmaet bag skibet, Royal Caribbean.

Nu svarer firmaet altså igen.

Baggrunden for søgsmålet var dengang, at få en økonomisk kompensation, samt at forhindre lignende ulykker i fremtiden, fortalte barnets mor Kim Wiegand,på en pressekonference:

– Royal Caribbean spillede en stor rolle i vores datters død. Der er ingen grund til, at skibet skal have vinduer på 11. sal, der kan åbnes så meget. At lægge sag an sender en besked til dem om, at det er helt forkert, sagde hun.

“Video viser noget andet”

Ifølge firmaet bag viser en video dog, at bedstefaderen Sam Anello spillede en stor rolle i babyens død, hvilket han altså er sigtet for.

Her skal han have svinget lille Chloe udenfor et åbent vindue i 34 sekunder. Før han taber hende fra 11. sal – 50 meter – og hun dør efter at have ramt betonkajen.

Derfor har Royal Carribean altså nu anlagt sag mod familiens søgsmål.

“Der var ingen ‘skjulte farer’. Mr Anello vidste, vinduet var åbent”, står der blandt andet i dokumenterne, der er indleveret til retten i Miami, Florida.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu