ANNONCE
Det er første gang i 60 år, at en haj dræber et menneske på den populære Greenmount Beach ved byen Gold Coast i Queenslandprovinsen, oplyser ABC News.
Stranden er nemlig én af mange strande i Queensland, som beskyttet af hajnet. Net, der ofte er blevet kritiseret for at give falsk tryghed. For selvom de er næsten 190 meter brede og seks meter dybe, kan hajerne svømme under nettene eller komme forbi ude i siden, hvor de er bundet op.
Den 46-årige Nick Slater blev opdaget livløs i vandet ved siden af sit surfbræt. En af de tililende hjælpere, Jade Parker, siger til ABC News, at han fandt en fire centimeter lang tand i surfbrættet. Tanden stammede tydeligvis fra en hvidhaj, lyder vurderingen.
Hjælperen og øjenvidnet tilføjer, at han ikke vil gå ind i detaljer, men siger, at Nick Slater var slemt tilredt. Paramedicinere konstaterer da også, at han allerede var død, da han blev fundet i vandet.
Kort tid efter ulykken blev alle strande i området lukkede.
En tigerhaj blev senere fundet død og hvirvlet ind i et af beskyttelsesnettene, og undersøgelser skal nu vise, om det er samme haj, der stod bag angrebet.
ANNONCE