ANNONCE

Vildt drama på motorvej: Så du noget?

23. juli 2020 13:56 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Strækning ved motorvej blev gennemsøgt med hunde efter skade på bils forrude, siger Sydøstjyllands Politi.

Politiet er torsdag i færd med at opklare sagen om et muligt stenkast fra en bro over motorvej E 45 nær frakørslen til Hatting.

Klokken 8.15 blev en bil ramt af en genstand på frontruden, da bilen kørte under broen mod syd.

Ingen kom noget til ved episoden, men Sydøstjyllands Politi håber at kunne opklare, hvad der præcist er sket.

I forbindelse med efterforskningen er den relevante strækning blevet gennemsøgt med hunde torsdag formiddag.

Ved middagstid siger politiets vagtchef, at man fortsat håber på vidner, der har set noget på stedet.

Politiet vil meget gerne i kontakt med den person, som stod på broen.

Onsdag arbejdede Fyns Politi med en lignende sag. På motorvejen var en varebil blevet ramt under passage af en bro. Det gav en stor bule på bilens tage.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu