ANNONCE

Vigtig frist nu udløbet

9. december 2020 06:18 | Af: Jonathan Lykke Lilmoës, jl@newsbreak.dk og Ritzau Info

538 valgmænd skal nu godkendes af Kongressen, inden de mandag mødes for at give stemmer på ny præsident.

Vigtig frist nu udløbet
Joe Biden står til at blive tildelt 306 valgmænd, når valgmandskollegiet afgiver deres stemmer mandag. (Arkivfoto) Foto: Chip Somodevilla/AFP

Tirsdag er fristen for optælling af stemmer og indgivelse af søgsmål i forbindelse med det amerikanske valg udløbet. Dermed er valget af Joe Biden som USA’s kommende præsident stort set blevet slået fast, selv om den siddende præsident, Donald Trump, endnu ikke har anerkendt nederlaget. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Bortset fra Wisconsin ser det ud til, at alle stater har overholdt tidsfristen. Det betyder, at Kongressen nu skal godkende de 538 valgmænd, som er blevet fundet i delstaterne. Når valgmændene er godkendt, skal de samles i deres respektive delstater mandag den 14. december og afgive deres stemmer på henholdsvis præsident og vicepræsident.

Ifølge loven skal dette altid ske den første mandag efter den anden onsdag i december. Ifølge AP er det forventet, at Biden får tildelt 306 valgmænd, mens Trump får tildelt 232. For at vinde valget kræves mindst 270 valgmænd.

Kan skifte mening

Der står dog intet i USA’s forfatning om, at valgmænd skal stemme på den kandidat, der fik flest stemmer i deres hjemstat. Nogle stater har lovgivet på området, men der er historisk set eksempler på såkaldte troløse valgmænd, der har stemt på en anden kandidat.

(Artiklen fortsætter under fakta-boksen)

Fakta

Valgmandssystemet i USA

Når fristen for at udfordre valgresultatet efter USA’s præsidentvalg er udløbet, sker en række ting.

Det betyder, at Kongressen nu skal godkende de 538 valgmænd, som er blevet fundet i delstaterne. Når valgmændene er godkendt, skal de samles i deres respektive delstater mandag den 14. december og afgive deres stemmer på henholdsvis præsident og vicepræsident.Det kræver 270 valgmandsstemmer at blive præsident, og det er dermed valgmandskollegiet, der afgør, hvem der bliver USA’s næste præsident.

Her kan du få en forståelse af, hvad valgmandskollegiet er:

* Der er 538 medlemmer af valgmandskollegiet. Hver delstat i USA har lige så mange valgmænd, som delstaten har medlemmer af Kongressens to kamre.

* District of Columbia, der er hjem for hovedstaden Washington D.C., har ingen medlemmer af Kongressen med stemmeret, men er blevet tildelt tre valgmænd.

* Fordi antallet af medlemmer i Kongressens ene kammer, Repræsentanternes Hus, bestemmes af antallet af indbyggere i de enkelte delstater, har de store delstater flere valgmænd end de mindre delstater.

* De mindste delstater har tre valgmænd, mens den største, Californien, råder over 55 valgmænd.

* Der skal 270 valgmandsstemmer til at vinde valget. Valgmændene stemmer stort set altid på den af præsidentkandidaterne, som vælgerne i deres delstat har givet flest stemmer. Men de er ikke alle steder formelt forpligtet til det.

* Systemet med valgmænd betyder, at den kandidat med flest stemmer i hele USA ikke nødvendigvis er den, der bliver præsident.

* Vinder en kandidat stort i en delstat med mange indbyggere, men taber snævert i en række mindre delstater, kan den kandidat sagtens stå med flest stemmer, men færrest valgmænd.

* Det skete i 2016, da Donald Trump fik 2,9 millioner færre stemmer end Hillary Clinton. Men han vandt 306 valgmænd mod Clintons 232.

* Valgmandskollegiet i hver delstat mødes i december for at stemme, og på en fælles samling i Kongressen efter nytår bekræftes valgresultatet.

* Hvis ingen kandidat får 270 valgmænd, skal Repræsentanternes Hus vælge blandt de tre bedst placerede kandidater. Hver stat har én stemme. Repræsentanternes Hus har to gange afgjort præsidentvalget. Senest var det i 1824.

Kilder: BBC, Washington Post.

Trump-kampagnen og dens tilhængere har flere gange forsøgt at omstøde Bidens sejr i Michigan, Georgia, Arizona, Pennsylvania og Nevada med flere søgsmål. Ingen af forsøgene er lykkedes.

Tidligere tirsdag meddelte delstaten Texas, kendt som klassisk republikansk, at den vil føre sag mod staterne Georgia, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin ved USA’s Højesteret for ulovligt at have ændret ved proceduren for afholdelse af valg.

(Artiklen fortsætter under fakta-boksen)

Fakta

Vejen til Det Hvide Hus

Få overblik over, hvordan Bidens vej til præsidentembedet ser ud herfra:

* 14. december skal de 538 medlemmer af valgmandskollegiet mødes i deres respektive delstater. Her skal de formelt afgive hver deres stemme på en af præsidentkandidaterne.

* 3. januar træder den nyvalgte udgave af Kongressen – der består af de to kamre, Repræsentanternes Hus og Senatet – sammen.

* 6. januar mødes de to kamre i Kongressen for at registrere valgmændenes stemmer.

* 20. januar bliver vinderen af valget i valgmandskollegiet – den nye præsident – indsat ved en ceremoni i Washington D.C.

* Præsidenten sidder i en periode på fire år ad gangen, og denne valgperiode løber fra januar 2021 til januar 2025.

Den republikanske regering i Texas beskylder valgtilforordnede i de fire stater for ikke at have sikret sig, at der ikke kunne snydes med brevstemmer. De valgansvarlige i de fire delstater siger, at der ikke har kunnet påvises snyd i nævneværdigt omfang, og resultaterne er blevet certificeret af staternes myndigheder.

Forbereder sig

Biden selv er godt i gang med forberedelserne til at overtage husnøglen til 1600 Pennsylvania Avenue. Senest har han udnævnt en forsvarsminister. Valget er faldet påden pensionerede general Lloyd Austin til posten.

Den 67-årige Austin kan dermed blive den første sorte forsvarsminister i USA’s historie, hvis han bliver godkendt af Senatet.

– Gennem hele sin dedikerede karriere – og i de mange timer, vi har tilbragt sammen i Situationsrummet i Det Hvide Hus og med vores udsendte styrker – har general Austin udvist eksemplarisk lederskab, karakter og styring, siger Biden i en erklæring. Han er ekstremt kvalificeret til at håndtere de udfordringer og kriser, som vi står over for i øjeblikket.

Situationsrummet er et stort lokale i kælderen af Det Hvide Hus. Det benyttes typisk af præsidenten som en slags kommandocentral i forbindelse med indenlandske eller udenlandske kriser.

Nomineringen kommer ikke som den store overraskelse. Mandag oplyste flere kilder med kendskab til Joe Bidens overvejelser således til mediet Politico, at Austin var udset til posten som forsvarsminister.

Austins nominering forventes ifølge Politico at blive mødt med kritik af flere progressive grupper. Hans nuværende bestyrelsesposter i flere virksomheder ventes at kunne skabe interessekonflikter. Han sidder blandt andet i bestyrelsen hos våbenproducenten Raytheon Technologies.

Lloyd Austin stod i spidsen for den amerikanske forsvarskommando under præsident Barack Obama.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu