ANNONCE

Vigtig person på cykel efterlyses

3. august 2020 20:32 | Af: Jørgen Rosengren, jr@newsbreak.dk

Er det dig?

Vigtig person på cykel efterlyses
Politiet søger et vidne på cykel, der kan have vigtig information omkring et knivstikkeri og en påkørsel i juli. Foto: Øxenholdt Foto.

I forbindelse med en påkørsel og en knivstikkere efterlyser politiet nu et helt specifikt vidne.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi i en pressemeddelelse.

Det kan være det er det – eller en du kender?

Først selve sagen.

Episoden skete søndag aften den 26. juli omkring klokken 19.35 på Ishøj Strandvej ved nummer 67, hvor en 30-årig mand blev påkørt med en bil, og en 19-årig blev stukket med kniv og slået i hovedet.

I den forbindelse har Københavns Vestegns Politi anholdt tre personer.

De tre mænd er 20, 24 og 30 år gamle.

Under efterforskningen er det kommet frem, at et vidne – en mand omkring 60-70 år, som kørte på en almindelig herrecykel – er set filme nær gerningsstedet.

– Han kan muligvis bidrage med oplysninger om hændelsesforløbet og må meget gerne kontakte os, siger politikommissær Ole Nielsen, Københavns Vestegns Politi.

De tre anholdte blev fremstillet i grundlovsforhør begæret varetægtsfængslet. Retten i Glostrup bestemte ved et retsmøde for lukkede døre, at de skulle varetægtsfængsles i fire uger.

Københavns Vestegns Politi, som efterforsker hændelsen som forsøg på manddrab, har blandt andet indbragt to biler til undersøgelser.

Københavns Vestegns Politi er i tæt kontakt med Midt- og Vestsjællands Politi, som efterforsker en lignede hændelse i Hundige.

Den skete på samme tid som den på Ishøj Strandvej.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu