ANNONCE

Vigtigt: Begår du disse klamme rengøringsfejl?

26. november 2019 11:47 | Af: Majken Munk Nielsen, mn@newsbreak.dk og Ritzau Info

Når temperaturerne bliver lavere, stiger risikoen for skimmelsvamp i hjemmet.

Noget rengøring gør bare tingene værre, og det er skidt – bogstavelig talt.

Ikke mindst nu, hvor vinteren er på vej, og selv om det ikke ligefrem ligner et vinterlandskab, når du kigger ud af vinduet, så daler temperaturerne roligt nedad.

Med de lavere grader stiger risikoen for skimmelsvamp, da svampen lever bedst i i fugtige miljøer, som ofte opstår når forskellen på temperaturen indenfor og udenfor bliver større.

Artiklen fortsætter efter videoen

Der er heldigvis en masse forbehold, som sikrer, at du undgår skimmelsvamp i boligen.

Desuden kan det rengøres, hvis du opdager det tidligt. I galleriet ovenfor kan du få tips til at undgå nogle ofte begåede rengøringsfejl.

Findes i luften

Skimmelsvamp findes i luften alle vegne, men svampen har sine bedste levevilkår i fugtige miljøer eksempelvis på badeværelset.

Når den relative luftfugtighed overstiger 75 procent, har skimmelsvampen gode muligheder for at vokse og ophobe sig til synlige plamager i boligen.

Skimmelsvamp anes først som en række sorte pletter, der med tiden udvikler sig til større plamager, der er lodne.

Pas på soveværelset

Men hvis du vil undgå at gøre sådan et fund i din bolig, skal du tænke over din adfærd i hjemmet.

Luftfugtigheden i en bolig ligger for det meste mellem 40 og 50 procent, men det kan påvirkes af madlavning, brusebad eller hvis flere mennesker opholder sig i det samme rum.

Men det kan også påvirkes af søvn.

– Soveværelset er et af de mest udsatte rum, fordi man opholder sig der i lang tid og afgiver store mængder fugt, mens man sover, siger Carsten Johansen, der er faglig leder i afdelingen Bygninger og Miljø på Teknologisk Institut.

Det kan dog også være fornuftigt at holde et vågent øje med badeværelset, hvor det er smart at tørre vægge og gulv af, efter du har taget bad eksempelvis.

Luft ud

Et helt simpelt råd, hvis du vil undgå skimmelsvamp, er, at lufte ud.

Det anbefales, at du lufter ud i dit hjem med gennemtræk mindst tre gange om dagen. Det medvirker nemlig til, at den relative luftfugtighed falder, for den varme og fugtige luft udskiftes med kold luft.

Det kan også være en fordel ikke at tørre sit tøj indendørs.

– Der er rigtig meget vand i en balje med vasketøj, og når det kommer ud i luften, sætter det sig gerne på kolde vægge og i vindueskarme, siger Ulf Thrane, der er seniorforsker hos Statens Byggeforskningsinstitut og tilføjer:

– Nogle af de sorte skimmelsvampe skal blot have gode vækstforhold i en time til halvanden, så begynder de at vokse.

Du kan rengøre det

Finder du begyndende skimmelsvamp, kan du for det meste få det væk med rengøring. I galleriet ovenfor kan du tips til, hvordan du skal undgå nogle klassiske rengøringsfejl, der ofte bliver begået.

Men det er vigtigt at sætte sig ind i, hvordan skimmelsvampen er opstået, da der kan være risiko for, at det ikke er din adfærd, der har påvirket udbruddet, men nærmere et problem med din bolig.

Da skimmelsvamp også kan opstå, hvis der er fugt i boligens fundament, kan det også være en grund til plamager. Sker dette, skal du søge hjælp hos fagfolk.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu