ANNONCE

Vigtigt: Patienter med denne sygdom skal kontakte deres læge hurtigst muligt

31. oktober 2018 06:07 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

19. november ændres der i tilskuddene til medicin til blandt andet KOL-patienter. Derfor opfordrer Lungeforeningen nu alle til at tage kontakt til deres læge.

Vigtigt: Patienter med denne sygdom skal kontakte deres læge hurtigst muligt
Det er om at komme forbi ham her, hvis dit tilskud står til ændringer. (Foto: Scanpix)

Tusindvis af KOL– og astma-patienter kan se frem til en ubehagelig overraskelse for pengepungen, hvis ikke de hiver fat i deres praktiserende læge snarest.

For reglerne om medicintilskud ændres – og en række medikamenter udgår helt eller får ændret tilskuddet – til gengæld bliver medicinen i mange tilfælde billigere, informerer Lungeforeningen om.

Bruger du et af de præparater, der er på Lægemiddelstyrelsens liste, hvor du kan se, hvilke medicintilskud ændres, skal du inden 19. november 2018 tage kontakt til egen læge og aftale videre om din fremtidige behandling.

Nogle af medicintyperne forsvinder fuldstændig fra markedet, mens man til andre skal bruge en klausul fra ens egen læge, så man stadig kan få tilskud til medicinen.

“Det vigtigste er, at du kontakter din læge en af de nærmeste dage, så din bevilling til tilskud bliver forlænget før 19. november. Husk også at sørge for, at du har medicin nok, så du ikke løber tør for medicin, før du har lavet en ny aftale med din læge,” skriver Lungeforeningen på Facebook.

Medicintilskud ændres på grund af bedre produkter

Ved de præparater, hvor tilskuddet helt fjernes, gælder der ifølge sektionsleder ved Lægemiddelstyrelsen Ulla Kirkegaard Madsen typisk det, at der findes bedre produkter:

– Tilskuddet til tabletter og miksturer fjernes, fordi inhalatoren er anbefalet. Den virker bedre og der er færre bivirkninger, siger Ulla Kirkegaard Madsen til Newsbreak.dk.

Derudover er en anden grund til at medicintilskud ændres, at andre typer af medicin kan være bedre eller billigere for patienten

– Der er i de senere år kommet mange flere produkter på markedet, og det giver mere konkurrence, siger Ulla Kirkegaard Madsen.

Den danske stats samlede udgifter til medicintilskud til blandt andet KOL-patienter er fra 2007 til 2017 faldet fra 7.4 milliarder kroner til 5.6 milliarder kroner.

Fakta

Svært ved at få luft

• Åndenød er en følelse af, at man har svært ved at få luft. Lidt som når man løber op af en meget stejl bakke. Men når åndenød optræder ved sygdom, optræder det langt hurtigere end ellers og oftest også når man er i hvile.
• Mulige underliggende sygdomme kan fx være hjertesvigt, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), astma, blodmangel eller blodpropper i lungerne.
• Mange med åndenød har flere samtidige sygdomme.
• Af de 142.000 opkald til 112 var åndenød/vejrtrækningsbesvær det primære symptom ved 10.000 opkald

Kilde: Morten Thingemann Bøtker og Per Sabro Nielsen.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu