ANNONCE

Vil give danskerne flere feriepenge

23. september 2020 05:45 | Af: Jeppe Bjerre Trans, jt@newsbreak.dk og Ritzau Info

Danskerne skal have mulighed for at få udbetalt yderligere to ugers feriepenge, mener politisk flertal.

Et flertal i Folketinget vil have yderligere to ugers indefrosne feriepenge frigivet til danskerne.

Det skriver tv2.dk.

Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, SF og Enhedslisten står bag kravet om, at gøre alle fem ugers indefrosne feriepenge tilgængelige.

I forvejen er det politisk besluttet at udbetale tre ugers feriepenge. Det vil ske i oktober.

Flertallet af partier mener, at pengene skal ud i systemet nu for at holde folk i job og for at støtte dem, der allerede har mistet deres arbejde.

De seneste ugers opblussen i coronavirusset og nye restriktioner sætter en “tyk streg” under, at alle fem uger skal frigives, lyder det fra Venstres finansordfører, Troels Lund Poulsen, skriver TV2.

Ingen løfter fra regeringen

Regeringen vil ikke love, at de sidste to ugers feriepenge kan blive udbetalt før tid.

Dog er beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) klar til at forhandle med Folketingets partier, skriver TV2.

– Regeringen har intet ønske om at opbevare danskernes penge, siger Peter Hummelgaard til TV2.

Han påpeger, at de tre ugers feriepenge bliver udbetalt på baggrund af en vurdering af, hvad man tror, folk har optjent. Dette beløb er behæftet med usikkerhed.

Hvis folk får udbetalt for meget eller for lidt, kan det reguleres i de sidste to ugers feriepenge. Det vil man ikke kunne, hvis alle fem uger udbetales på én gang, lyder det.

Derfor vil forhandlingerne om de sidste to ugers penge ikke gå i gang, før regeringen ved, præcist hvor mange penge danskerne har optjent.

31. december har virksomheder deadline for indberetning af feriepenge, så partierne kan se frem til forhandlinger i 2021.

Danmark gik 1. september over til en ny ferielov. I den forbindelse har lønmodtagere fået indefrosset fem ugers opsparede feriepenge.

Om de i første omgang tre ugers feriepenge skal udbetales eller ej, er op til den enkelte dansker. Hvis man ikke får dem udbetalt nu, vil de blive udbetalt ved folkepensionsalderen.

I galleriet ovenfor kan du se, hvor meget de tre ugers feriepenge vil være svare til for dig.

Fakta

Her får vi penge fra det offentlige

Vi har her samlet en opgørelse over de mest gængse udbetalinger fra det offentlige til borgere.

Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til den enkelte borgers NemKonto.

Du kan se mere om de enkelte ydelser, hvem der kan modtage dem og hvornår de bliver udbetalt, ved at trykke på de enkelte typer:

Udbetaling af ATP
Udbetaling af Boligstøtte – Boligsikring
Barselsdagpenge
Begravelseshjælp
Børnepenge (Børne- og Ungeydelse)

Dagpengesats
Efterløn – hvornår kan jeg gå på efterløn
Fleksydelse
Førtidspension udbetales
Udbetaling af Folkepension
Folkepensionens grundbeløb
Feriepenge

Kontanthjælp
Ledighedsydelse
Lønudbetaling
Penge tilbage i skat
Revalidering
Ressourceforløbsydelse
Sygedagpenge
Udbetaling af SU
Uddannelseshjælp
Ældrecheck

NemKonto er det fælles offentlige udbetalingssystem. Alle udbetalinger fra det offentlige bliver overført til din NemKonto. Din NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som du har i forvejen. Mange bruger deres lønkonto som NemKonto.

NemKonto-systemet betyder, at de offentlige myndigheder udbetaler til din konto via dit CPR-nummer. NemKonto-systemet er dermed en database, som kobler dit CPR-nummer med den bankkonto, som du har valgt som din NemKonto.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu