ANNONCE

Vil vaccinere gravide

20. januar 2021 15:15 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk og Ritzau Info

Israel går imod vaccinefirmaers anbefalinger

Vil vaccinere gravide
Israel er i forvejen det land, der har vaccineret størst andel af sin befolkning. Foto: Scanpix

Israel har valgt at inkludere gravide på listen over prioriterede borgere til at få en coronavaccine. De vurderer, at der ingen risiko er for kvinden eller fosteret. Det skriver Reuters.

Medicinalfirmaerne bag vaccinerne anbefaler ellers, at man ikke vaccinere gravide, da vaccinerne ikke er testet på dem.

Men det er noget, som sundhedsmyndighederne i de enkelte lande selv bestemmer, lyder det fra Pfizer ifølge Reuters.

Beslutningen kommer i kølvandet på, at flere gravide kvinder har været indlagt med coronavirus i Israel under landets nuværende smittebølge.

Sker ikke i Danmark

I Danmark har Sundhedsstyrelsen som udgangspunkt valgt ikke at inkludere gravide på listen over danskere, der bør vaccineres:

“Selvom de aktuelt tilgængelige data ikke tyder på nogen øget risiko for den gravide eller for graviditeten, er der i øjeblikket utilstrækkelig dokumentation til at anbefale brugen af covid-19-vacciner under graviditeten. Vaccination af gravide bør kun overvejes, hvis de potentielle fordele opvejer de potentielle risici for mor og barn,” skriver Sundhedsstyrelsen.

Det samme gælder for ammende kvinder samt børn.

Igen lyder argumentet altså snarere, at sikkerheden ikke kan bevises – snarere end at det er bevist usikkert eller farligt at vaccinere disse grupper.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu